Feng Shui  

Princippet i Feng Shui er, at man skal leve i harmoni med sine omgivelse. Ved hjælp af Feng Shui kan man indrette sin tilværelse, så energierne har en positiv indflydelse på ens tilværelse. 
Udøvere af Feng Shui mener, at det har en positiv indvirkning på sundhed, velstand og personlige forhold.

Det menes at Feng Shui er over 5.000 år gammel og var en måde at placere gravene på, så ens forfædrenes kraft (qi) blev bevaret på. Feng Shui, som betyder vind og vand, er en filosofisk teori om indretning og arkitektur der har det formål at skabe et harmonisk samspil mellem mennesker og deres omgivelser.  

Man bliver påvirket af omgivelsernes og universets energier, og disse kan enten være gavnlige eller skadelige.
Ved hjælp af Feng Shui kan man indrette sig således, at energierne har en positiv indflydelse på ens liv.

Der eksisterer mange retninger inden for Feng Shui, men disse kan i princippet opdeles i to, en asiatisk og en vestlig. Den asiatiske er baseret på traditionel kinesisk filosofi og levevis.
Den vestlige Feng Shui er en blanding af moderne vestlige ideer om arkitektur og traditionel Feng Shui.  
Kineserne har traditionelt anvendt disse principper til at beskrive sammenhængen i alle verdens ting som en helhed, jorden som et mikrokosmos af universets makrokosmos.  

Feng Shui er et værktøj til at identificere, hvilke udfordringer, vi måtte have i vores liv, og dermed hvad vi med fordel kan ændre. Hvis man er i et rum med meget energi, vil man få større overskud, hvis man opholder sin i et rum, hvor der ikke er ret meget energi eller dårlig energi, vil man føle sig træt og opgivende.

Den viden vi får, når vi “analyserer” vores indretning kan være den øjenåbner, vi kan bruge til aktivt at ændre på vores bolig. Rod og bunker af alskens ting er eksempler på barrierer, som stjæler ens energi. Du ved for et eksempel, at bunkerne med blade er der, men du ser dem bare ikke mere. Det kan også være møbler eller andet, der står på en "forkert" måde, som blokerer for energien.

Feng Shui konsulenter, bruger symboler og principper der vedrører den kinesiske opfattelse af qi, som er betegnelsen for universel energi, men også kinesisk astrologi, taoisme og kosmologi. Redskaberne kan omfatte lige fra Yin & Yang,  Luopan "kompasset", den traditionelle kinesiske bondekalender, de fem faser, de otte trigrammer, de ni Luo Shu tal, I Ching til de 12 stjernebilleder.

Faktisk er næsten ingen større bygninger i Hong Kong anlagt uden at konsultere en Feng Shui mester. En af de kostbareste bygninger i Hong Kong, et lejlighedskompleks som ligger på en bjergside, der er indrettet med et stort hul i midten af komplekset, et hul hvor "bjergets drage" kan passere uhindret frem og tilbage. Men der er andre eksempler på at overtro har kostet store summer. 
Således fik en bankdirektør for en af Hong Kongs store banker en lang fængselsdom for at have brugt ca. 350 millioner danske kroner, af betroede midler, til at flytte bankens hovedsæde, så den lå i overenstemmelse med en stor og kendt Feng Shui konsulents råd.

Man kan også bruge små hjælpemidler i form af "lykke charms", "lykke og kraft dyr" og smykker for at hjælpe en energi frem. 

Feng shui’s fem elementer
For at skabe god energi i et rum eller dit liv, skal du sørge for at skabe balance imellem de fem elementer. De fem elementer er: ild, jord, metal, vand og vand elementet. Særligt farver er et godt redskab i neo feng shui, fordi en hver farvenuance påvirker dig med en egenskab. Disse farver, repræsenterer hver enkelt et eller flere elementer.
Den balance du opnår i din bolig ved at arbejde med farver, former og materialer, påvirker dig i forhold til dine behov, ønsker og mål. Du støder også på de fem elementer, f.eks. i zoneterapi og akupunktur for skabe balance i kroppen.  

Ild-elementet er det aktive element, der får tingene til at ske, når det er i balance. Det højner energien og skaber intimitet, nærhed og varme. Ild-elementet er de rødlige nuancer.  

Jord-elementet skaber stabilitet, tryghed og ro. Det hjælper dig til at skabe et godt og solidt fundament. Jord-elementet er de brunlige og gule nuancer.  

Metal-elementet skaber klarhed, struktur og overblik, det hjælper dig til at få sat tingene i orden. Metal-elementet er hvid, pastelfarver og ting af metal.  

Vand-elementet styrker kommunikation og skaber flow og energi. Det styrker din evne til at lære nyt og lære af dine erfaringer. Vand-elementet er sort og de blå nuancer.  

Træ-elementet styrker dit mod og din fleksibilitet, det står for fornyelse og forandring. Træ-elementet er de grønne nuancer samt ting af træ.  
 
Held og lykke med din indretning - Rosens Aura

Feng Shui Subcategories

Products
There are 6 products.

Showing 1 - 6 of 6 items

Showing 1 - 6 of 6 items