Fossiler og forsteninger
Et fossil - eller en forstening er bevarede rester eller spor og aftryk af en organisme fra en fjern fortid. Ordet fossil kommer fra latin fossilis, som betyder udgravet, som igen kommer af fossa, som betyder grav. Man skelner mellem to hovedtyper af fossiler, kropsfossiler og sporfossiler. Kropsfossiler er dele af en organisme, fx skaller eller knogler samt aftryk af fx fjer og blade. Sporfossiler er spor efter fortidsdyrenes aktiviteter, det kan være en orms gravning i havbunden eller en dinosaurs fodspor.
Fossiler afspejler livets udvikling på Jorden gennem mere end 3,5 mia. år. Dannelsen af fossiler kaldes også en forstening, men en forstening er ikke det samme, da ikke alle fossiler er mineraliseret, men kan alligevel være en forstening. Fossiler er rester, det vil sige aftryk eller spor efter fortidens organismer.
Normalt bevares kun en lille del af de levende organismer som fossiler. Det er hyppigst hårdt væv i dyreriget er calciumcarbonat, som optræder i to udgaver, calcit ogaragonit. Calcit er udbredt hos bl.a. pighuder, brachiopoder, bryozoer, trilobitter og mange uddøde koraller. Snegle, de fleste muslinger samt mange blæksprutte arter samt alle nulevende koraller bygger derimod deres skelet af aragonit. Aragonit er mindre bestandig end calcit, så fossiler fra disse dyregrupper findes oftest kun som ydre aftryk eller indre udfyldninger, stenkerner, idet selve skallerne er opløst. Af andre skeletmaterialer er kisel og calciumfosfat de almindeligste. Kisel i fx havsvampes spikler er letopløselig, mens calciumfosfat, der bl.a. findes i hvirveldyrs knogler og tænder, er ganske bestandigt.
Den lille ø Fur som ligger i Limfjorden er kendt for sine skrænter, der indeholder mange meget fine fossiler. På Fur er skrænterne usædvanlige, da fint materiale har aflejret sig meget hurtigt. I leret, kaldet molér, er de fine detaljer i fossilerne bevaret. De fleste forsteninger er grovere i detaljerne. Det skyldes bl.a. at materialet først er blevet bevaret nogen tid efter dyrets død, så kun skeletdele og tænder er tilbage.
Fossilerne i rav indeholder oftest små insekter. De er fanget i en klump harpiks. Harpiksen er endt i havet, og efter 30-50 millioner år er den omdannet til rav. Da dyret omsluttes af harpiks med det samme, standses nedbrydningsprocesserne og ravfossiler er ufatteligt velbevarede. Det har endda været diskuteret om DNA kan udvindes fra disse fossiler. Indtil videre er det ikke lykkedes.
Af og til dukker dyr op, der var anset som uddøde. De kaldes "levende fossiler". Bedst kendt er den blå fisk (Latimeria chalumnae), samt det lille krybdyr tuataraen og fuglen takahe, begge fra New Zealand.
Products
There are 3 products.
Showing 1 - 3 of 3 items